Pleje af lædermøbler

Pleje af lædermøbler – Læder er meget velegnet til møbler. I modsætning til stof bliver læder ofte smukkere med alderen (patina), hvis man sikrer, at læderet får den rette pleje. Læder er et naturprodukt, og derfor er det på samme måde som med træ: Der er ikke to huder, der er helt ens. Hudens udseende og egenskaber varierer efter, hvilken del af dyret den kommer fra, og hvilke påvirkninger den har været udsat for. Læderet kan være fra okser eller bøfler. Bøffellæder har som regel en grovere struktur og større variationer i udseendet.

Alt læder bør beskyttes mod sollys og stærk varme. Hold derfor dine lædermøbler i god afstand fra vinduer, brændeovne og radiatorer. Husk også, at fedt nedbryder læder på samme måde som det nedbryder stof. Undgå derfor at spilde eller krumme med fedtholdig mad, snacks osv. Læder kræver som regel ikke megen vedligeholdelse, men kan heller ikke klare sig helt uden. To til tre gange læderpleje om året er som regel nok. Lædermøbler der er udsat for meget slid, tilsmudsning og udtørring skal som regel vedligeholdes oftere end ved normale forhold.

Lædertyper

Læder med overfladebeskyttelse er rimeligt let at holde, og det modstår de fleste brugspåvirkninger. Overfladebehandlet læder aftørres med hårdt opvredet blød fnugfri klud i rent vand. Undgå at gnide for kraftigt på læderet.

Semi-anilin- og anilinlæder er læder uden overfladebeskyttelse. Overfalden er blød, lækker og smidig. Lysægtheden er ikke stor, og derfor bør det beskyttes mod direkte lys for at undgå farvetab. Det opsuger let væsker og fedt f.eks. fra håret, og det bliver ofte mørkere i brug.

By-Cast læder sælges under forskellige handelsnavne. F.eks. Royal, Creta og Oleosa. By-Cast læder er spalt (kødsiden), der har fået påtrykt en kunstig narv og derefter er overfladebehandlet med en polyurethan belægning. Denne type læder kan ikke ånde på samme måde som andre typer læder, og det kan føles lidt varmt/fugtigt at sidde på. For at bevare overfladen smidig skal den vedligeholdes med en egnet lædercreme.

Læderplejesæt:

Til overfladebehandlet læder.
Vandbaseret produkt. De kan nu behandle Deres møbler med Guardian Læderpleje, som minimerer følgerne af ridser og pletter. Dårligt vedligeholdt læder får små revner i overfladen, og læderet bliver dermed mere modtageligt for pletter og ridser. Som Deres egen hud, er læder følsom overfor omgivelserne og behøver rensning, vedligeholdelse og beskyttelse for at bevare sim smidighed og sit udseende. Guardian læderpleje indeholder midler, som gør det nemmere at bevare læderets naturlige udseende.

Bemærkning: Alt læder bør beskyttes med sollys og stærk varme. Hold møblerne i god afstand fra sydvendte vinduer, brændeovne, radiatorer m.v. Læder har som regel mindre lysægthed end stof, det lækre anilinlæder falmer mest. Læder kræver som regel ikke megen vedligeholdelse, men kan heller ikke klare sig helt uden. Lædermøbler, der er udsat for stort slid, tilsmudsning, udtørring mv. skal vedligeholdes oftere end ved normale forhold. Fedt nedbryder læder på samme måde som det nedbryder stof. Undgå at spilde eller krumme med fedtholdig mad, snacks osv.